Spotlight: Per Mørk-Jensen

CGF:  Fotæl os lidt om dig selv, hvor kommer du fra og hvorledes er du havnet der hvor du er nu? 

Jeg har altid været interesseret i at se film, men havde aldrig regnet med at jeg en dag skulle komme til at arbejde på en. På daværende tidspunkt lå Hollywood uendeligt langt fra den lille danske landsby jeg voksede op i, så jeg havde ikke engang leget med tanken herom. Det var først et par år efter at jeg havde startet med at arbejde som compositor at det gik op for mig at jeg kunne prøve lykken internationalt. Men udviklingen startede naturligvis før jeg selv havde indset det.

Siden dagen hvor jeg kunne finde ud af at holde en blyant i min hånd, har jeg været glad for at tegne. Ofte modtog min matematik- og dansk-lærer mine hjemmeopgaver med en masse små tegninger i marven eller hvor der nu ellers var plads til dem. De bedste hjemmeopgaver var dem der krævede at vi lavede en forside og ofte brugte jeg længere tid på at tegne forsiden end på selve indholdet i opgaven. Superhelte i tegneserier havde dengang min store interesse, så jeg brugte en masse af min mors bagepapir på at “trace” eller tegne oven på de tegneserier jeg bedst kunne lide. Superman var helt klart een af favoritterne. Jeg deltog i et par tegne-konkurrencer hvilket indbragte mig et par præmier i form af legetøj, men havde egentlig ikke regnet med at det skulle indbringe mig mere end det.

Efter at have afsluttet gymnasiet var jeg ikke helt klar over hvad jeg ville lave. Jeg havde hørt om den nyoprettede uddannelse “Multimedie Designer” og besluttede at give det en chance. “Det virkelige liv” kunne jo vente til jeg var færdig med denne uddannelse, tænkte jeg. Omend denne uddannelse var ny og havde en masse uafprøvede fag, syntes jeg at trives i det kreative miljø. Jeg kunne især lide at arbejde sammen med andre i en gruppe. Jeg var glad for at lande i et par grupper der udstrålede samme begejstring for opgaverne som jeg selv gjorde, og er i dag heldig at stadig have et par af dem som venner.

Efter endt uddannelse lavede jeg en smule freelance webdesign, men det interesserede mig egentlig ikke meget, så jeg tog et kursus i 3d animation. Dette kursus ledte til et job hos Filmværkstedet (Det Danske Filminstitut) som 3d generalist. Efter at have arbejdet der i et par måneder måtte jeg dog indse at de kortfilm der blev produceret der, havde mere brug for compositing end decideret 3d, så jeg begyndte at lære mig selv compositing programmet Shake. Dette blev hurtigt et af mine favorit værktøjer. Jeg var heldig at få mulighed for at arbejde på Benjamin Holmsteen’s kortfilms gyser “Lille Lise”. Filmen blev onlinet og colourgradet på post-produtions huset Duckling, mens jeg arbejdede på nogle af effekterne på Filmværkstedet. Igennem Benjamin mødte jeg Duckling’s dengang tekniske chef, Rasmus Lindén, som tilbød mig at lave effekterne hos Duckling. Samarbejdet med Rasmus var fantastisk og vi havde en god kemi, så inden længe blev jeg introduceret for Duckling’s 2 andre chefer, administrerende direktør Morten Henningsen og kreativ chef Jonas Drehn Larsson, der i fællesskab med Rasmus besluttede at tilbyde mig et job som enten 3d grafiker eller compositor. Jeg måtte vælge.

CGF:  Hvorfor tog du springet og søgte til udlandet?

At arbejde på Duckling var en kæmpe oplevelse. Dagene var somme tider lange, men vi havde det altid sjovt. Miljøet var kreativt og folk var modtagelige overfor kritik, så det føltes som om man udgjorde en vigtig del af teamet da ens stemme blev hørt. Der blev lagt en masse tillid i hænderne på folk, så havde man mod på at lede et projekt eller være ude på optagelser som supervisor, var der mulighed for det. Det er klart det bedste sted jeg har arbejdet.

Efter at have arbejdet der i omkring 4 år og havde prøvet kræfter med et par spillefilm, følte jeg at jeg var klar til at tage imod større udfordringer. Jeg havde et spinkelt håb om at kunne komme til at arbejde på Hobbitten en dag, da den netop var blevet annonceret og jeg havde regnet med at London kunne være mit springbræt videre til “Middle Earth”. London var nemlig blevet Europas hovedstad for visuelle effekter på det tidspunkt, da en del amerikanske filmselskaber valgte at flytte effektarbejdet dertil pga skattemæssige årsager. Dette betød at der var en del arbejde i byen, og jeg tog et fly dertil for at hilse på de største vfx firmaer.

Firmaet Double Negative bed på krogen og det varede ikke længe før jeg flyttede til London. Det første projekt jeg arbejdede på der var Sherlock Holmes, og det var præcis den udfordring jeg hungrede. Pladsen på Sherlock-holdet var dog kun midlertidig da jeg en måned senere blev sat på filmen The Tree Of Life. Dette var en helt anden oplevelse… og slet ikke hvad jeg havde regnet med. Hvis du ser filmen, kan du sikkert forestille dig hvorfor. Set i bakspejlet var det dog et rigtig godt lille projekt at arbejde på, da jeg lærte en del om IMAX og arbejdede sammen med nogle dygtige folk.

4 år og et par projekter senere var Hobbitten i sigte da de netop havde afsluttet optagelserne og var så småt gået i gang med at arbejde på de visuelle effekter. Jeg måtte dog en tur til New Zealand for kunne arbejde på den, for Weta Digital i NZ var det eneste firma der arbejdede på den. Det var ikke helt nemt at komme igennem Weta’s nåleøje, men med et par gode venners hjælp og anbefalinger, blev jeg tilbudt et job.

Jeg var begejstret over at flytte om på den anden side af jorden for at skulle arbejde på Hobbitten. “Dreams come true!”, tænkte jeg mens jeg forlod flyveren og genkaldte den fortryllelse jeg havde følt som Multimediedesign-studerende dengang jeg så teaser-traileren til Ringenes Herre. Den tanke forduftede dog hurtigt da jeg mødte op på Weta og fik at vide at jeg ikke skulle arbejde på Hobbitten, men derimod på Superman-filmen Man Of Steel. Det føltes sjovt at tænke på at jeg 25 år forinden havde siddet og tegnet Superman på min mors bagepapir.

CGF:  Vi ved du har arbejdet for Duckling, Dneg og nu hos Weta, kan du nævne nogle projekter som står frem?

På Duckling arbejdede jeg på en del forskellige projekter, lige fra kortfilm, reklamefilm, spillefilm til musikvideoer. De fleste af dem var spændende at arbejde på af forskellige årsager. Skulle jeg være uheldig at arbejde på noget der ikke var så sjovt, kunne jeg trøste mig med at næste uge ville jeg være på et andet projekt. Det er en af de gode ting ved små projekter; man arbejder hver uge på noget nyt, så det er svært at blive træt af det, og man får sig en masse erfaring på kort tid.

Der er dog et par projekter der står ud fra andre:

– En reklamefilm for Dong Energi var et stort hit for min familie og deres omgangskreds da den var lidt nemmere at forholde sig til end en viral film…. og så indgik landsholdet i den… og Safri Duo… måske det mest var på grund af Safri Duo.

– En serie af reklamefilm for Carlsberg Sport hvori der indgik et animeret egern. Egernet blev animeret af Jakob Welner og Søren Cornelius mens Peter Szewczyk stod for lyssætningen og pelsen.

– Og til den tid Danmarks største spillefilm, Flammen Og Citronen, hvor jeg arbejdede som Lead Compositor. Det var et spændende projekt der gav mig lyst til at tage til udlandet.

At arbejde på Double Negative bød på nye udfordringer. De har høje kvalitetskrav til det arbejde de udfører og har nogle dygtige folk der gør det muligt at nå disse krav. Af de projekter jeg arbejdede på der, har disse været de mest givende:

– Inception er nok det bedste projekt jeg har arbejdet på. Vi havde et rigtig godt team, og vi følte alle at vi havde at gøre med en unik film. Filmen blev godt modtaget af publikum, kritikere og blev belønnet med en del priser, heribland en Oscar og en BAFTA for årets bedste visuelle effekter. Jeg modtog en pris i form af en statuette fra Visual Effects Society (VES) for mit arbejde på filmens “environments”, men det er naturligvis ikke min fortjeneste alene, da jeg, som sagt, var del af et godt team der alle leverede et fantastisk stykke arbejde.

– John Carter var et kæmpe projekt. Jeg var en del af det fra et tidligt stadie og nåede at arbejde halvanden år på filmen. Det var den første spillefilm hvor jeg brugte programmet Nuke i stedet for Shake.

– Jeg fik en del at se til som Lead Compositor på Total Recall. Teamet jeg ledte bestod af omkring 10 compositors og vi stod for alle de større skud hvor man ser en del af miljøet (som endte med at være ca. 40 skud).

I den indtil videre korte tid jeg har arbejdet på Weta (halvandet år) har jeg prøvet kræfter med nogle store projekter, heriblandt Iron Man 3 og Hobbitten 2.

Førstnævnte var en kæmpe opgave i forhold til den smule tid vi havde. Weta stod for kampen i slutningen af filmen og en del af arbejdet bestod af 36 forskellige Iron Man robotter, interaktion med virkelige skuespillere, greenscreens, fuld cg skud, stereo, digi doubles og en hel havn der skulle bygges (og eksploderes) i 3d. Ikke mange andre firmaer kan levere over 500 skud på omkring 3 måneder af den kompleksitet og kvalitet.

Hobbitten 2, der netop har fået premiere, bød på en ny udfordring for mig i at være optaget i stereo med 48 billeder i sekundet (i modsætning til 24 billeder i sekundet som alle andre film optages i). Det betød at der var en del mere at tænke på ved hvert skud. Filmen byder på en masse forskellige karakterer og miljøer, og jeg var heldig at få mulighed for at arbejde på lidt af det hele. Særligt at arbejde på scenen med edderkopperne og scenerne med dragen, var en stor fornøjelse for mig.

CGF:  Hvad får du ellers tiden til at gå med når du ikke sider på de store blockbusters?

Som tidligere nævnt, har jeg altid været interesseret i at se film. Så jeg nyder at se en rigtig god film på sofaen eller i biografen. Jeg bliver ofte spurgt om jeg kan distrahere fra dårlige effekter og om det ikke ødelægger oplevelsen for mig når jeg nu arbejder med film til dagligt. Men det synes jeg sagtens jeg kan, hvis blot historien kan bære filmen. Selvom jeg nyder at se en god actionfilm med en masse flotte effekter, holder jeg mere af at se f.eks. et drama da det her er historien eller skuespillet der er i højsædet. Men jeg har en ret bred filmsmag, så jeg ser sådan set hvad som helst.

Når jeg kommer hjem fra arbejde, hjælper jeg ofte venner med deres kortfilm eller musikvideoer. Det giver mig mulighed for at eksperimentere mere med teknikker jeg har lært eller lære noget nyt… og så er det sjovt at hjælpe til.

Jeg elsker at lytte til musik og gå til koncerter, men desværre er der ikke så mange bands der kommer helt ned til NZ. Ud over det dyrker jeg kampsport og motionerer en smule så jeg ikke helt gror fast til min stol på arbejdet. New Zealand byder på en masse smuk natur, så jeg prøver såvidt muligt at komme ud og kigge mig lidt omkring. Hvis vejret dog ikke tillader det, bliver jeg indendørs og spiller lidt PlayStation eller Xbox.

CGF:  Kan du give nogle tips til andre som godt kunne tænke sig at komme ud i den store cg verden?

Hmmm… godt spørgsmål. Det lyder måske en smule banalt, men der er slet ikke så svært at komme ud i “den store cg verden”, så det er bare med at kaste sig ud i det, hvis du har mod på det. Personligt hoppede jeg bare på en flyver og mødte op i receptionen hos de firmaer jeg var interesseret i.

Der er dog nogle punkter der kan gøre det lettere for dig, når du har valgt at tage springet: * – en uddannelse betyder ikke meget i udlandet. Du bliver ikke bedømt på hvad du har studeret og hvordan du har klaret dig, men derimod på hvad du har lavet. Så sørg for at have en god showreel, der viser hvad du dur til.

* – ang. showreel er det vigtigt at du viser dit bedste arbejde. Har du kun 1 minuts kvalitet og 2 minutter med ok ting, så vis blot det ene minut. Oftest har store firmaer mere brug for specialister i stedet for generalister, så gør det klart i din showreel hvilken stilling du søger. Det skal dog siges at det ikke er en dårlig idé at kunne lidt af alt, og du har altid muligheden for at vælge noget andet hvis du har mere lyst til det. Men hvis du f.eks. ønsker at arbejde med modellering, bør du i din showreel lægge vægt på netop dette.

* – sæt dig ind i de programmer der typisk bliver brugt. Maya er den helt store vinder indenfor vfx, så ønsker du at lyssætte på spillefilm er det en god idé at kigge på det program fremfor f.eks. 3dsmax. Ligeledes bruges Zbrush en del steder til modellering og Nuke til compositing. Der er en del tutorials du kan finde på nettet til hver program.

* – vær en team-player. Lær at arbejde samme med andre og hjælp dem der har brug for det. Det forventes at du ikke kan vide alt så vær ikke bange for selv at spørge om hjælp. Du lærer så meget mere ved at være åben end hvis du holder dig for dig selv.

* – vær modtagelig for kritik. Du kommer til at modtage en masse af det, så du kan lige så godt vænne dig til det. Selvom du måske føler du har lavet et perfekt stykke arbejde, er der altid noget der kan forbedres… eller som blot kunne være anderledes. Jeg har gennem årende erfaret at der er 3 forskellige måde at løse en opgave på: 1 – så det ser virkeligt ud, 2 – så det ser fedt ud og 3 – som instruktøren vil have det. Så selvom dit arbejde ser virkeligt ud, er det ikke sikkert at instruktøren ønsker det på den måde og du vil blive bedt om at ændre det. Andre gange kan det være at du blot har stirret dig blind på en bestemt ting, og så er det godt at få et par friske øjne til at kigge på det. Så spørg folk hvad de mener om dit arbejde, og tag det ikke personligt hvis du ikke modtager det svar du havde ønsket.

CGF:  Hvad med fremtiden, hvilke projekter står den på, og hiver Danmark mere i en nu hvor alderen går op?

Efter at have afsluttet Hobbitten, er jeg så småt gået igang med Dawn Of The Planet Of The Apes, men nu går jeg snart på juleferie. Hvor længe jeg bliver her, ved jeg endnu ikke. Danmark hiver meget i mig… ikke pga af alderen, men mere da jeg er meget langt fra familie og venner, og derfor ikke ser meget til dem for tiden. Så det er helt sikkert at jeg en dag vender snuden hjem igen, det er dog bare uvist hvornår det præcist bliver.

CGForum siger mange tak til Per for at stille op til vores juleinterview, god vind fremover. Nedenunder kan i se Per´s seneste showreel:

Compositing showreel – January 2014 from Per MJ on Vimeo.